Vi er glade for, at vi endnu engang har mulighed for at deltage i ”Liv i Forsamlingshusene” i Skanderborg Kommune.
Lørdag den 18. november 2023 får vi besøg af
Raw Trad Wood!!!
De leverer traditionel musik – en bryg af hovedsageligt irsk hummel. Med undertoner af tørv og muld samt overtoner af det vilde Atlantiske Hav. Mærk den autentiske stemning fra en hyggelig Pub. Flydende, velgæret akustisk lyd fra fløjte, violin, banjo og bouzouki. Trioen spiller med en glad og boblende energi, som smitter af på publikum – og ikke mindst til stor fornøjelse for dem selv.
Vi har to gange tidligere haft fornøjelsen af Louises eminente violinspil, da hun for år tilbage – sammen med Tradish – leverede et par forrygende koncerter her i forsamlingshuset.
Så snyd ikke jer selv for en fantastisk lørdag aften med mad, musik og øl!!